søndag den 22. december 2019

Filigranorm og Trekantorm

Filigranorm Filigrana implexa ser man sjældent selve dyret af, men de hvide op til 4 cm. lange runde rør ser man jævnligt skyllet op på stranden. Til tider i lidt større klumper som her.



Den lever fra få meters dybde fra Nordsøen til det nordlige Øresund.



Den kan forveksles med Trekantorm Pomatoceros triqueter der lever stort set de samme steder.
Men Trekantorm har en tydelig køl som her, hvor den sidder sammen med Almindelig væggelav på en sten på en havnemole.


tirsdag den 10. december 2019

Calliopius laeviusculus

Calliopius laeviusculus kan blive op til 1,4 cm. Den er lys olivengrøn og har brun ryg med hvide pletter samt sorte øjne.
Den kan optræde i sværme og findes i alle vores danske farvande.



Den bygger et rør af mudder, hvor den holder til. Hvis man ser godt efter i den blå cirkel, kan man se en af dens fangarme stikke ud i bunden af røret klar til at fange et forbipasserende bytte.


søndag den 27. oktober 2019

Badeværelsemyg

Badeværelsemyg Tinearia alternata hører til de tovingede insekter i familien Sommerfuglemyg Psychodidae
Dens larver lever af svampe, bakterier og alger i afløb. Derfor træffes den bl.a. på badeværelser.
Se også: Feuerborniella obscura













tirsdag den 22. oktober 2019

Feuerborniella obscura

Feuerborniella obscura hører til de tovingede insekter i familien Sommerfuglemyg Psychodidae
Se også: Badeværelsemyg






Den kan kendes på de to gafler der deler sig i årerne på vingerne.


lørdag den 5. oktober 2019

Ormyrus papaveris

Snyltehvepsen Ormyrus papaveris er en snyltehveps, der næsten kun bruger valmuegalhvepse som udklækningssted. D.v.s. at den lægger sine æg på galler fra galhvepse, der bruger valmuer som udklækningssted.
I dette tilfælde har den brugt valmuegalhvepsen  Aylax papaveris som vært. Der igen havde brugt Gærdevalmuen som vært.
Ormyrus papaveris er kun fundet dokumenteret en gang tidligere i Danmark, men mon ikke den gemmer sig flere steder, det er jo noget småkravl at få øje på.
Her ses valmuerne i blomst og kapsler uden angreb af galhvepse samt de tykke, der er angrebne af galhvepse.



Her ses en kapsel, hvor der har siddet larver i hullerne.



Her er en færdig udviklet han.



Og her er en hun.



Vingemønstret er en del af de kendetegn, der bruges til identifikation.

tirsdag den 24. september 2019

Kælderrovsnegl

Kælderrovsnegl Oxychilus cellarius kan blive op til 11 mm. i diameter.
Den er almindelig i hele landet.



Undersiden med hul i "navlen"



Den har en flad overside.



Åbningen.


fredag den 20. september 2019

Iberisk skovsnegl

Iberisk skovsnegl Arion cf. vulgaris også kaldet Dræbersnegl kan forveksles med Rød skovsnegl, men den kan kendes på dens gule fod.



Den lægger sine æg om efteråret i en rodet dynge under noget træ eller løv.
De er hvide og ca. 3 mm store.



Her er nogle nyudklækkede unger ved æggene fra midt i oktober.



Og her er en nyklækket unge på et bøgeblad.



Nogle mener, at den kan få afkom sammen med Sort skovsnegl. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men denne er mere mørk, end dem man normalt ser.


 

søndag den 15. september 2019

Tigersnyltehveps

Tigersnyltehveps Ichneumon xanthorius blev første gang observeret i Danmark i 2015. Og incl. denne er den kun set få gange.
Om det så betyder, at den er sjælden, eller at der ikke er så mange, der ser den, skal jeg lade være usagt.
Denne havde forvildet sig ind i min bil i Råbjerg mose, og den havde mægtig travlt med at komme ud igen. Derfor blev det kun et dårligt billede. 


lørdag den 7. september 2019

Gaffelmejer

Gaffelmejer Dicranopalpus ramosus blev første gang observeret i Danmark i 2007, men i dag er den almindelig siddende på vores husmure i hele Danmark.
Den ca. 4 mm. store han kendes på en "banditmaske"



Medens den ca. 6 mm. store hun har en saddeltegning på bagkroppen som her.



Den er meget langbenet. Her ses dens typiske hvilestilling.


tirsdag den 13. august 2019

Skakbræt

Mariehønen Skakbræt Propylea quatuordecimpunctata  er almindelig i hele landet.
Den har en længde på ca. 4 mm., og her ses en i selskab med en 7-plettet mariehøne.




torsdag den 8. august 2019

Admiral sommerfugl

Admiralsommerfuglen Vanessa atalantaer er en sydlig sommerfugl der om sensommeren ofte ses på vores nedfaldsfrugt, inden den trækker sydpå. Nogle få stykker forsøger dog at overvintre her.
Her ses dens larve, der lever på brændenælder.



Den spinder et nældeblad sammen til et hylster, den trygt kan bo i. Her starter den..



Her er der gået 4 minutter



Og her ses det færdige resultat.



Inden den forpupper sig, bider den toppen af planten halvt over, så den er endnu mere dækket af nældeblade.



Denne larve er opfodret i en beholder, og her gør den klar til at forpuppe sig.



Her ses puppen som ny.



Og her ses den lige inden den klækker.



Da den nye Admiral var klækket, blev den straks sat fri, og her ses en tilsvarende på en busk i haven.






onsdag den 7. august 2019

Tidselsommerfugl

Tidselsommerfugl Vanessa cardui  er en sommerfugl, der overvintrer ved Middelhavet. Den trækker nordpå om foråret, og nogle år er der mange i Danmark, og andre år er der kun meget få.
I år er der kommet rigtig mange herop. De har lagt æg, og for tiden er de nye sommerfugle ved at være på vingerne og klar til at flyve mod syd.
Som navnet siger, foretrækker de tidsler som foderplante til larverne.



Denne er indsamlet og fodret, og når den hænger på denne måde i låget, er den klar til at forpuppe sig.



Her ses puppen som helt ny.



Her ses puppen et par timer inden den klækkede.



Da den færdige sommerfugl kom frem, blev den selvfølgelig straks sluppet ud, og her ses en af dens artsfæller.


mandag den 5. august 2019

Knærod

Knærod Goodyera repens er en i Danmark sjælden orkide, medens den er mere almindelig i det øvrige Norden.



Det er ikke hvert år, den blomstrer.





Den formerer sig med en overfladisk krybende jordstængel. Den danner overvintrende bladrosetter.