tirsdag den 29. maj 2018

Ved bægersvamp

Ved bægersvamp Peziza varia er en almindelig svamp der ses fra juni til oktober.
Den er glat og brunlig med en kort stok og ingen mælkesaft.
Den kan forveksles med Gulmælket bægersvamp, men denne har gul mælkesaft.


torsdag den 17. maj 2018

Klitsandspringer

Klitsandspringer Cicindela maritima er ikke helt almindelig her i landet.
Den lever i klitter og på strande, og den kan nemt forveksles med Brun sandspringer.
Den kan dog kendes på, at den har hvide hår i panden mellem øjnene, og bøjningen på det hvide tværbånd på dækvingen er i en 90 graders vinkel.





Her er til sammenligning en Brun sandspringer Cicindela hybrida


Sandkrabbe

Sandkrabben Hyas araneus lever i alle vores farvande. Den kan blive op til 10 cm. stor, men da dens klosakse ikke kan bruges til forsvar, limer den med et mundsekret tang fast på sit skrog som camouflage.



Her er en mere.


Hornskjoldlus

Jeg har et ferskentræ i min udestue. Det er kraftigt angrebet af Hornskjoldlus også kaldet Almindelig skjoldlus Parthenolecanium corni.
Træet tager tilsyneladende ikke skade af dem, men myrerne nyder deres sukkerholdige afføring også kaldet honningdug.
Prøv at lægge mærke til den opsvulmede bagkrop den ene har.



De lyse skjoldlus på ovenstående billede er levende, De andre brune er gamle og døde, men skjoldet sidder stadig fast på grenen.
Her ses en levende med æg inde under skjoldet.



Når ægget klækker, kravler den nye unge ud og sidder på undersiden af et blad. Man skal kikke meget efter for at få øje på dem.


tirsdag den 15. maj 2018

Stenpikker

Stenpikkeren er en fugl, der er på tilbagegang i Danmark. Den lever oftest i stenede landskaber.
Her ses en han i forårsdragt.


Aurora

Aurora er en almindelig forårssommerfugl der ses talrigt i maj.
Hannen har orange forvingespids.



Hunnen mangler den orange farve, og kan forveksles med kålsommerfugle.