torsdag den 30. juni 2016

Sortåret hvidvinge

Sortåret hvidvinge kan forveksles med en kålsommerfugl, men den har ingen sorte pletter.
Den er mest almindelig i Jylland, hvor den træffes på heder, overdrev og moser.


Klitoldenborre

Klitoldenborren træffes især i levende klitter langs kysten, og den er mest aktiv sidst i juni.
Her ses den i normal farve.



Men den kan i sjældne tilfælde være ensartet olivengrøn.



Og her ses den til sammenligning med en gåsebille.


søndag den 5. juni 2016

Grøn smaragdlibel

Grøn smaragdlibel er almindelig over hele landet.
Kroppen er grønlig med et kobberskær over sig.
Vingerne kan være gule ind mod kroppen, der hos hannerne er kølleformet.



Hvid vipstjert

Hvid vipstjert er glad for at yngle oppe under tagudhænget.
Denne plade har de brugt flere gange.



Nu har de fået unger og har travlt med at hente fluer til dem. Og det er de skrappe til.
Her ses en af dem, inden den smutter ind under en bølge.



De er ikke spor sky, men har affundet sig med, at jeg sidder næsten under reden og får min kaffe i det gode vejr.
Denne var under en meter fra mig i sin søgen efter fluer.



Det hjælper nok også, at de kan se min tamme gråand ikke har noget at frygte.