fredag den 26. juni 2015

Skællet stilkporesvamp

Skællet stilkporesvamp er almindelig, og den kan blive meget stor.
Denne var 45 cm. på det bredeste sted.
Den kan kendes på, at den er asymmetrisk på stokken, og på dens brune skæl på hatten.
Den lever på løvtræ og ses fra april til september.




søndag den 21. juni 2015

Strand storkenæb

Strand storkenæb er en variant af stinkende storkenæb.
Den gror gerne på strandvolde og kendes på de røde farver på stænglerne.
Se også Blodrød storkenæb:  Blodrød storkenæb


torsdag den 18. juni 2015

Gul kløver og liden kløver

Gul kløver er almindelig og kan forveksles med Liden kløver, men den har mere end 20 blomster i hovedet. Desuden er det midterste blad stilket.



Liden kløver, der også er almindelig, har under 20 blomster i hovedet.


Kølle valmue

Kølle-valmue kan forveksles med Korn-valmue og Gærde-valmue.



Men den kan kendes på, af dens kapsel er stivhåret og aflangt kølleformet.


tirsdag den 16. juni 2015

Månerude

Månerude er en sjælden bregne, der helst gro i tør sandet jord.
Den hører til Slangetunge familien Slangetunge


Kattefod

Kattefod er ved at være en sjælden plante, der helst gro tørt som f.eks. i klitter.
Den er tvedbo. Det vil sige at der er hanplanter og hunplanter.

Her ses den hvide hanplante:



Og her den rødlige hunplante:


onsdag den 3. juni 2015

Svindelrust

Svampen Svindelrust træffes kun på Kaprifolie også kaldet Gedeblad.
Her ses undersiden af et angrebet blad.


mandag den 1. juni 2015

Okkergul pletvinge

Okkergul pletvinge er en sommerfugl, man ikke ser så tit.
Den flyver de samme steder og på den samme tid som den sjældne og fredede Hedepletvinge , og ved første øjekast kan man forveksle de to. Ligesom den kan forveksles med andre pletvinger.
Larven kan ses her: Okkergul pletvinge larve



Her ses undervingen af et par i parring.