Dværgmus

Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver.
Dens kropslængde er ca. 6 cm. og halens længde næsten det samme.
Vægten er ca. 10 gram, og den er en dygtig klatrer, idet den bruger halen som griberedskab.
Om sommeren bygger den rede af græs oppe i vegetationen, mens den om vinteren lever under jorden.
Her ses en af dens reder ved vintertide. Den er ekstra kraftig, så det har været en ynglerede.

Pile-ildporesvamp og Dværg-punktumbille

Pile-ildporesvampen er ikke så almindelig igen.
Den vokser, som navnet antyder, på pil.
Dens porer er ganske små. Der går 5-6 på en mm.

Den porestørrelse er perfekt til Europas mindste bille: Dværg-punktumbillen Baranowskiella ehnstromi. 
Billen blev første gang fundet i Danmark i 2012, og den har en længde på 0,4 mm og en bredde på 0,15 mm.
Det er i underkanten af hvad jeg kan klare, men vi skal ikke snydes for et billede alligevel, selv om det er dårligt.

Og her er porerne på svampen uden bille.

Elastik foldhat

Elastik foldhat er ret nem at kende. Selv om den ikke er helt almindelig.
Normalt ses den fra juli til oktober, men på grund af den milde vinter, kan den stadig findes.

Rynket trådkølle

Rynket troldkølle kan forveksles med Grå troldkølle, men den er som navnet siger grå.
Den kan også forveksles med Kam trådkølle, men den har ikke disse lige grene.
På grund af den milde vinter, vi har haft indtil nu, ser det ud som om, den er i gang med sin anden generation. Normalt ses den fra ca. juni til oktober.
Den unge er mere flad i spidsen, mens den ældre har mange forgreninger i toppen.

Måne korona

Når månen oplyser tynde skyer bagfra, kan man undertiden opleve, at dens stråler i vandråberne giver en måne korona.

Rødlilla sejskive

Der findes flere forskellige sejskive svampe, der kan være svære at skelne fra hinanden.
Men denne, der ligner hjernevindinger, er nem nok.
Den hedder Rødlilla sejskive.

Cinnober vokshat

Cinnober vokshat kan kendes på den orangerøde farve og stokken, der er orangegul i bunden.
Den vokser på gamle overdrev og er lidt sjælden.
Her er oversiden.

Og her ses lamellerne.

Voksgul vokshat

Voksgul vokshat kan forveksles med Gul vokshat, men den voksgule har kort nedløbende lameller.
Den findes gerne på gamle overdrev, og den er ikke så almindelig igen.

Tæppemusling

Tæppemusling hed tidligere Almindelig tæppemusling Venerupis pullastra.
Nu hedder den bare Tæppemusling under det latinske navn Venerupis senegalensis.
Den bliver op til 6 cm. og kan kendes på de radiære ribber, der har zigzag striber. Hvis de da ikke er slidt væk som her.
Den foretrækker det saltere vand i Nordsøen og Kattegat, men man ser ikke så tit dens skaller skyllet op på stranden, da den lever dybt nedgravet i havbunden.

Indvendigt kan den kendes på de tre tænder i hængslet og den dybe afrundede kappebugt.

Lille bægertragthat

Svampen Lille bægertragthat er sjælden og på rødlisten er den betegnet som "truet".
Disse stod på et overdrev ved kysten syd for Strandby ved Frederikshavn.

Svampen er hygrofan, d.v.s. den ændrer farver hvis den er tør som her. På det øverste billede er den fugtig.

Stråle åresvamp

Stråle åresvamp kan variere i udseende. Her er vist en, der sidder på et løvtræ, som den oftest gør.

Denne havde dog også bredt sig til græsset.

Og her ses det hele samlet.

Pigget parasolhat

Pigget parasolhat kan kendes på de mange pigge på hatten, samt at den har en tydelig ring.
Den har mange gaffelgrenede lamellerne, og den kan blive op til 18 cm. i diameter.
Den er ikke helt almindelig.

Gaffeltang og rødkløft

Tangplanterne Gaffeltang og Rødkløft kan være svære at se forskel på.
Det bedste kendetegn er nok, at hvis man holder Rødkløft op mod lyset, kan man se stænglernes røde skær.
Gaffeltangen er ikke til at se igennem. Den er bare mørk.
De vokser begge fra ca. 2 til 20 meters dybde.

Her er en Gaffeltang.

Og her er en Rødkløft:

Ægte rabarberhat

Ægte rabarberhat hørte tidligere under parasolhattene.
Dem kan du læse om her: Parasolhatte
Den gruppe er nu blevet delt op, og nu hører den sammen med Almindelig parasolhat og Giftig rabarberhat.
Den er almindelig og kan kendes på kontrasten mellem skællene på hatten og dennes grundfarve.
Stokken er kølleformet og med ring.
Hvis man skærer i kødet rødmer det.

Her en lidt yngre udgave:

Og her en helt ung:

Bævretand

Bævretand er en brunlig svamp, der gror på nåletræ. Den har en gelé agtig konsistens.
På den hvide underside har den pigge.
Den er ikke helt almindelig uden at være sjælden.

Frynset stjernebold

Frynset stjernebold kan kendes fra andre stjernebolde på det indad bøjede yderlag, der spaltes op i en stjerne.
Den vokser helst steder, hvor der er kalk i jorden, og den er ikke helt almindelig.

Kølet rur

Kølet rur hører lige som langhalse til ordenen rankefødder.
De sidder i en kalkhule, hvorfra de med deres rankefødder fanger plankton.
Her er Kølet rur, der sidder på et afstødt skjold fra en Almindelig strandkrabbe.
De kan forveksles med Brakvandsrur.
Men slår man en Brakvandsrur af sit underlag, efterlader den et stjernemønster.
Det gør Kølet rur ikke.

Østerstyv

Tangplanten Østerstyv kan blive op til 15 cm. i diameter.
De nye planter sætter sig fast på andre tangplanter eller østers.
Ved lavvande fyldes de med luft, og når de er store nok, sejler de bort med østersen.
I 1905 fandt man dem på østersbankerne i Frankrig, hvorefter den spredte sig mod nord.
I 1970 blev den fundet på Hirsholm, hvorfra denne også stammer.
Den er også fundet i Limfjorden.
Her sidder de på Lav Klørtang.

Pebertang

Perbertang Osmundea oederi er en meget smuk mørkerød tang.
Den kan blive op til 7 cm. høj og smager af peber.
Den vokser i Limfjordens vestlige del samt i Nordsøen og ned til den sydlige del af Kattegat.

Vinget ribbeblad

Vinget ribbeblad er en tangplante der findes i havet omkring hele Danmark, men man ser den ikke så tit.
Den kan blive op til 12 cm. høj.

Tættere på.

Stor parykhat

Stor parykhat er temmelig almindelig, og den kan ikke forveksles med andre svampe.
Den afgiver som ældre svamp "blæk", der er dens sporer.
Derfor blev den tidligere kaldt Stor parykblækhat.
Som ung kan den spises.

Blomkålssvamp

Blomkålssvamp kan ikke forveksles med andre svampe.
Den kan blive temmelig stor, og den er en eftertragte spisesvamp.
Hvis man da kan finde den, da den ikke er helt almindelig.

Jordbær bladmåler

Jordbær bladmåler Chloroclysta truncata også kaldet Abrupt blåbærbladmåler er almindelig og flyver om natten fra maj til oktober.

Skræppetæge

Skræppetægen er meget almindelig og træffes næsten overalt.

Artiskok galhveps

Artiskok galhvepsen Andricus fecundator lægger sine æg på stilk eg.
Der dannes derefter en galle, der ligner en artiskok. Deraf navnet på galhvepsen.

Et billede mere.

Inde midt i gallen sidder larven gemt i en hård kerne.

I august er den kun 1 mm stor.

Dunhammer

På en dunhammer sidder han blomster øverst og hun blomster nederst.
På Smalbladet dunhammer er der et lille mellemrum mellem han og hun blomsterne.

Medens de på Bredbladet dunhammer sidder samlet.

Rød fluesvamp

Rød fluesvamp er almindelig og burde ikke kunne forveksles med andre svampe.
Den er giftig og det frarådes stærkt at spise den.
Forgiftnings symptomerne er som en stærk brandert, og den har været anvendt som rusmiddel.
Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi den blev brugt i staldene før i tiden som et flue bekæmpelse middel.
Den kan variere i farven. Enten ser den ud som her eller uden hvide skæl, der kan være regnet væk, så den kun er rød. Ældre eksemplarer kan være gullige som farven i yderkanten af hatten her.

Kæmpe tragtridderhat

Kæmpe tragtridderhat kan blive op til 40 cm. i diameter. Men stokken bliver kun ca. 5 cm. høj.
Den kan forveksles med Stor tragthat, men Kæmpe tragtridderhat er bredere end den høj, hvor det modsatte er tilfældet med Stor tragthat.
Bemærk størrelsen i forhold til grankoglerne.

Porcelænshat

Den skrøbelig svamp Porcelænshat lever op til sit navn.
Den vokser på løvtræ og kan ikke forveksles med andre svampe.

Parasolhat

Mark kæmpeparasolhat er, som navnet siger, en meget stor svamp.
Den kan forveksles med Stor kæmpeparasolhat, der også er meget stor.
Men den første har en næsten jævnt farvet stok og rimelig jævn hat overflade.

Hvorimod Stor kæmpeparasolhat har en stok der for neden har brune bælter og brune skæl på hatten.

Pigget parasolhat har tætte pigge på hatten og en ring på stokken.
Lamellerne er hvide og middeltætte.
Stokken er cylindrisk med en knold for neden. Den er lysere over ringen.
Den er ikke almindelig uden at være sjælden.

Pigget parasolhat set med bunden i vejret.