I det følgende er der en beskrivelse af lidt af det, man kan se på Malta om foråret i april.
Er der fejl, eller har du kommentarer, vil jeg gerne have det at vide.
Du kan skrive dem nederst i tråden. Eller sende mig en mail.
De steder jeg har spørgsmål, er tekst og billede nr. markeret med rødt.
Hvis nogle at navnene kun er på engelsk og/eller på latin er det ikke for at spille smart.
Jeg har bare ikke kunnet finde det danske ord.
Og hvor skal jeg så begynde?
Lad mig starte med det trælse. Så kommer flora og fauna bagefter.
Noget af det første man kommer til at tænke på er jo desværre nok noget med trækfugle og jægere, der skyder på alt, der kan flyve.
En del af problemet er, at der er 2 politiske partier på Malta. Et for og et imod jagt. Derudover er der en stærk jæger lobby. Samt en gammel tradition for jagt på alt.
Dette forår blev der givet tilladelse til i alt at skyde 11.000 turtelduer og 5.000 vagtler fordelt med 2 fugle pr. jæger pr. dag. Dog højst 4 fugle pr. jæger i sæsonen
Hver jæger skulle så, straks han havde skudt en fugl, indberette via en sms hvad han havde skudt.
Det fik jægernes organisation til at lægge en besked på deres hjemmeside om at holde igen med sms'erne for: "hvis hver skyder en fugl, vil sæsonen lukke den næste dag".
Man kunne så da jagt sæsonen var slut konstatere, at der var blevet skudt på et utal af forskellige fugle. Og også efter kl. 15 hvor skydningen skulle indstilles, samt om søndagen der var fredet.
Her et par jægere kl. 14.45 på vej tilbage til bilen uden synlige fugle, men med et par fyldte rygsække.
#1
Og kan man ikke finde en fugl, kan et vejskilt da holde for.
#2
Her er tilsyneladende en mere:
#3
Men nu skal man heller ikke tro det værste om alle. Ikke alle var jægere.
Han stod og skød til måls efter papskiver med sin cal .22 riffel.
Skiverne havde han stillet op 40 meter ude.
Der er så bare den krølle på historien, at 300 meter længere væk i skudretningen er der en stærkt befærdet vej med færgetræk hvert 3. kvarter, samt at det foregår inde i en offentlig nationalpark. Som er et Natura 2000 område.
Jeg stillede mig op ved siden af ham og forsøgte at komme i snak med ham.
Han var høfligt, men koldt afvisende. Svarede kun med enstavelse ord og fortsatte med at skyde mens jeg snakkede til ham.
#4
Jeg er ikke bange for at få en sag på halsen, når jeg skriver, at befolkningen er nogle store natursvin.
Her hvor skytten stod på grusvejen, var der læsset adskillige læs byggeaffald af med murbrokker, porcelæn, glas og plastik. Husk det er en nationalpark.
Men man så det mange steder. Der lå utroligt mange smadrede flasker overalt i naturen.
#5
For at slutte jæger snakken af er der her et af de skydeskjul, man så mange steder.
Læg mærke til de små platforme. Det er til at stille bure med lokkefugle på.
Normalt bruger de turtelduer. Men jeg tror, at teknikken har holdt sit indtog her, så for at lokke fugle til afspiller de nu fuglestemmerne i stedet for. Det så jeg brugt i anden anledning et sted.
Et sted med jægere i noget krat var der en turteldue, der var meget høj og konstant i sin kurren. Jeg er ikke sikker på den selv var fysisk til stede. Og jeg turde ikke undersøge det nærmere.
#6
Vi mangler lige en enkelt ting mere inden det mere sjove. Burfugle.
Selv om det er forbudt at fange fugle i net, foregår det stadig. Igen er der tale om en gammel tradition, der ikke lige lader sig stoppe så nemt.
Gik man rundt i beboelses kvarterer, hørte man dem på altanerne. I redskabsrummet på en kirkegård hang der 2 bure med fugle, og i døråbningen til en vvs forretning hang der også et.
Jeg spurgte, om jeg kunne købe det, men han svarede venligt, at det ikke var til salg.
Før i tiden hang de endda i busserne.
Fra et enkelt marked har jeg billeder at 7 forskellige bure. De 5 billeder tog jeg uden problemer, det 6. sted var der ballade i luften, inden jeg nåede at smutte.
Det sidste billede måtte jeg tage fra skjul med tele. Hver gang jeg nærmede mig med kameraet, stod ejeren der med et meget tydeligt kropssprog.
#7
Men hvad var der så af fugle?
Jeg havde sat næsen op efter flere end det blev til.
Heldigvis havde jeg inden afrejse været i kontakt med en lokal ornitolog og fuglebogs forfatter Joe Sultana.
Han havde givet mig nogle kontaktpersoner og steder.
Derudover er der en lille god bog: "Where to Watch Birds and other wildlife in Malta"
Den fortæller ikke kun om gode fugle steder, men giver også kørselsvejledning samt hvad man ellers kan finde af flora og fauna på stederne. Forfatteren er samtidig bestyrer af Ghadira reservatet. Hvor den kan købes.
Hærfuglene havde været her, og biæderne fløj for højt oppe i luften til et ordentlig billede.
Der var piroler, men de var meget sky. Hvilket jeg synes, fuglene generelt var.
Den Spanske Spurv var alle steder.
Her en hun:
#8
Og en han:
#9
De havde rede alle steder.
I el ledninger:
#10
Eller i træer:
#11
Jeg havde sat næsen op efter en masse måger. Det er jo en forholdsvis lille ø.
Men her blev jeg slemt skuffet. Jeg tror ikke, jeg sammenlagt så 10 af slagsen. Alle sølvmåger.
Her en Middelhavs Sølvmåge. Og så endda på lang afstand.
#12
Jeg fik aldrig et billede af Cettisangeren, men hørte jævnligt dens ret høje sang.
Jeg havde ikke set denne lavt placerede rede og fik skræmt den rugende fugl af den.
Da jeg en uge senere igen var forbi stedet, rugede den dog stadig.
#13
En fugl man hørte næsten hele tiden var Cistussangeren. Den for frem og tilbage i luften og kunne være svær lige at få øje på. Den havde sin rede i det åbne land.
Denne var dog mere medgørlig.
#14
Men det skyldtes, at den havde en unge lige i nærheden.
#15
Der var mange Skovsangere på træk.
#16
4 Tyrkerduer havde fundet et fristed på en farm. Her er 2 af dem.
#17
I et sjældent lidt sumpet område nær kysten havde denne Spanske Gule Vipstjert Motacilla flava iberiae travlt med at søge føde.
#18
BirdLife Malta har 2 små reservater på øen. De kan begge nemt samlet overses på en dag.
De er begge åbne lørdag og søndag fra november til maj kl. 10 til 16.
Det ene Ghadira ligger i bunden af Mellieha Bay og er nem af finde. Det ligger tæt på det sted Dansk Folkeferie sender gæster hen.
Det andet Is-Simar ligger i bunden af Xemxija Bay, der er en del af Sct. Pauls Bay. Det er lidt mere svært at finde. Lige nord for ishytten på parkeringspladsen er der en vej ned, og 300 meter nede af den ligger indgangen.
Der var ikke det vilde liv i Is-Simar. Her er dog en Broget Flusnapper hun.
#19
Og en Rørhøne.
#20
I Ghadira var der mere liv. Nogle Klyder var de ret stolte af. Men de er også sjældne gæster på de kanter.
#21
Der var også en del Stylteløbere.
#22
Her sammen med en Dværgryle. Tak til Anders Østerby for ID
#23
En flok Silkehejrer dukkede op.
#24
Ligesom en Tinksmed var fast gæst. Tak til Jan Fischer Rasmussen.
#25
Her er dagens høst.
#26
Anden gang jeg løb på Nick, fortalte han mig, hvor der måske stadig sad en Eleonorafalk, mod at jeg holdt min mund om det, da der var jægere i området.
Falken var der stadig, men det var jægerne desværre også. For senere samme dag blev der netop her set en skamskudt Eleonorafalk. Måske den samme?
#27
Malta har en lidt mindre nabo ø - Gozo
Mellem de 2 øer ligger en endnu mindre ø, der nemt kan gåes igennem på en dag - Comino
Her laver BirdLife Malta hvert forår og efterår ringmærkning.
#28
De har mad og vand med og overnatter i hytten nogle dage, indtil de bliver afløst af næste hold.
Øen har kun ganske få beboere. Jeg snakkede med 2 af dem, hvilket svarer til ca, 50%
#29
Her er det en Broget Fluesnapper, der har fået ring på.
#30
Samme fugl igen.
#31
Her er det en Sydlig Nattergal.
#32
I Maltas eneste skovområde - Buskett Garden lod denne Grå Fluesnapper sig se. Der var en del forskellige fugle i det område.
Om søndagen er der fyldt op af familier med madkurv. Så man skal ikke komme den dag.
Ligeledes holdt en halv snes kvinder jævnligt en form for bankospil under åben himmel. Det gik absolut ikke lydløst for sig.
#33
Ved en bugt havde denne Sorthovede Sanger rede tæt på en sti.
Der var en del gående på stien, hvilket den var ret frustreret over.
#34
Der var jo også andre slags fugle. Sommerfugle.
Der var mange Stor Kålsommerfugl.
#35
Her en Tidselsommerfugl.
#36
Blæsten bragte en dag et fint støvlag til øen fra Sahara. Det lå overalt.
Men denne trætte Danaus chrysippus var fulgt med.
#37
Undervingen.
#38
Jeg har set vårfluelarver i vand. Men aldrig på land. Denne meget lille larve har taget ideen til sig.
Det er landjordens vårfluelarve. Nemlig en sækbærer.
Dens æg kan overleve at blive spist af en fugl. På den måde kan de spredes.
Ligeledes har flere arter jomfrufødsel.
Er der nogen, der kan se, hvilken art vi har her?
#39
Nu vi er ved de flyvende, så lad os se på nogle biller og tæger.
Kron-okseøjerne stod overalt, og især i 1. halvdel af april var der i dem rigtig mange Oxythryrea funesta på engelsk White-spotted Barbary Bug
#40
Der findes 2 slags af denne bille. Den anden Tropinota squalida har mere gule hår på kroppen.
#41
Dette er formodentlig en slags Scarabaeus? Den kravlede rundt i noget græs.
#42
Denne har kun et latinsk navn. Opatrum emarginatum
#43
Her en Pimelia
#44
En stor kæmperovbille - Olens gemte sig under en sten. På Malta kalder de den Ocypus olens. Eller Staphylinus olens.
Her er det lige inden den smutter ned i sit hul.
#45
Igen en bille med flere navne. Blaps gigas, Churchyard Beetle (den holder gerne til i kældre), Darkling Beetle, Mealworm.
Men en størrelse på 3 - 4 cm. er den Maltas største. Dens vinger er vokset sammen, så den kan ikke flyve.
#46
Denne Gryllus bimaculatus, Sort Markfårekylling var nødlandet på dækket på færgen mellem Malta og naboøen Gozo. (Tak til Henrik Bringsøe for ID)
#47
Indrømmet straks. Det er ikke verdens bedste billede. Det gik stærkt, og jeg har kun det ene.
Men det er Aperola kueckeli. Tak til Werner Meng for ID
#48
Denne er meget almindelig. Scantius aegyptius eller Fire Bug.
#49
En tæge mere. Capsodes lineolatus. Betegnes som ret almindelig i marts og april
#50
Her har vi en Calocoris nemoralis
Tak til Werner Meng for ID
#51
Og nok en Calocoris nemoralis. De findes i flere udgaver.
Tak til Werner Meng for ID
#52
Denne Chrysolina variolosa findes kun på det sydligste Italien, Sicilien og Malta.
#53
Cydnus aterrimus eller Black Burrower Bug var der også en hel del af.
#54
Den er godt nok noget støvet, men jeg mener, det er Erodius siculus melitense eller Maltese Darkling Beetle.
Den holder netop til i sand, i dette tilfælde er det cementstøv.
Den er endemisk for Malta. Dvs. den findes kun her på øen.
#55
En mere der er blevet lidt støvet. Den havde været inde og undersøge hullet i murstenen.
Jeg stod tæt op af muren med kameraet, klar til når den kom ud, hvilket fik flere af de forbipasserende til at glo undrende på den tossede turist.
Det er en Xylocopa violacea, Tømmerbi.
#56
Endnu en bi.
Denne gang en Megachile sicula. Den har et synonym: Chalicodoma sicula. På engelsk Tawny Mining Bee
Den graver gange i jorden eller laver gange af en blanding af støv og sand.
#57
Endnu en jordboende bi nemlig Anthidium siculum.
En af de 3 her havde fundet rester i et tomt sneglehus, og der var kamp om det.
Jeg har dog læst et sted om en, der mener, den er ved at bygge bo i huset?
Bemærk den i luften har pollen på ryggen. Som de eneste bier bærer de ikke pollen i bukser på bagbenene.
#58
Og vinderen er:
#59
Her har vi den største hveps af i alt 8 af den slags:
Megascolia flavifrons, Large Yellow-banded Scolid Wasp.
På det her tidspunkt trak de udelukkende på tidslen Galactites tomentosa.
Dette er en hun. Hannen har gult hoved.
#60
Men hvad er så denne?
Er det noget Scolia?
#61
Endnu en hveps. Den meget almindelige Polistes omissus eller Comon Paper Wasp.
Den havde lige lagt et æg i alle cellerne og var meget optaget af at de lå rigtigt.
#62
Her er der en, der udgiver sig for at være en hveps. Men det er en droneflue.
Spørgsmålet er bare hvilken?
Den ligner meget Eristalinus taeniops, men øjnene er forkerte.
#63
Anacridium aegyptium, Ægyptisk Vandregræshoppe fandtes overalt.
Den er godt nok stor. Hannen er 5 cm. Hunnen 7 cm.
#64
Forfra.
#65
En mere.
#66
Den meget almindelige Sphingonotus coerulans, Blue-winged Grasshopper er noget mindre.
Op til 3,2 cm.
#67
Her har vi et lille rovdyr. En krabbe edderkob Synaema globosum der kan tage bytte meget større end den selv.
Der er dem der påstår, at den sorte aftegning ligner silhuetten af Napoleon. Bedøm selv!
#68
Den findes også i en gul udgave. Denne har endda lammet 2 Oxythryrea funesta
#69
I dette tørre landskab er der småt med åbent vand, så på øen Gozo i et råddent vandhul var der kamp om pladsen.
Her hviler hannen af Crocothemis erythraea Scarlet Darter sig et øjeblik. Den er meget almindelig i Sydeuropa og Nordafrika.
#70
Og her er det hunnen af Crocothemis erythraea der hviler sig.
#71
Maltas største guldsmed
Anax imperator Stor Kejserguldsmed havde gang i æglægningen samme sted.
Den har en kropslængde på 7,5 cm. og et vingefang på 10 cm.
#72
Rund om på husmurene sad om dagen den meget almindelige skolopender Pachyiulus flavipes og sov.
Jeg vækkede denne.
#73
Andre der også sad på murene var gekkoerne.
Her er det Tarentola mauritanica eller murgekko. Den har konstant lukkede øjne. Men dens øjenlåg er gennemsigtige. Den kan smide halen ligesom firben, når den er truet.
#74
Der er 4 slags firben på Malta. Og så mener man endda, der er en slags mere på en lille ø.
Alle er endemiske for Malta. Dvs. de findes kun her på øen.
Podarcis filfolensis maltensis er almindeligt på Gozo og især på Comino. På Malta findes det almindeligt pletvis.
Hannernes farve kan variere en del. Her er et par eksempler.
#75
Igen en han. Denne gang en der ikke er udvokset, da haleroden er tyk. (Tak til Henrik Bringsøe for ID)
#76
Her er en hun. Dem så man ikke så tit. Måske fordi hannerne skulle hævde deres territorium
#77
En dag jeg stod og snakkede med en ældre mand, havde hans hund meget travlt med at rode i noget småkrat i klippen.
Vi snakkede om, at den nok havde fundet et firben, men pludselig havde den snuppet en skink, dræbt den og ædt halen.
Det fik manden til at fortælle, at før i tiden fangede man skinken, kogte den og brugte olien som et potens fremmende middel medicin. (citat fra Thorke Østergaard).
Den herunder er fra et andet sted. Den er absolut levende og meget fotosky. Det tog mig 2 dage at få dette billede.
Bemærk de små ben. Der er dem der ikke bryder sig om den, da den minder dem om en slange.
Latinsk navn: Chalcides ocellatus
#78
Kameleonen Chamaeleo chameleon er indført til Malta fra Nordafrika omkring 1850 af protestantiske missionærer som kæledyr. Den findes nu over hele øen og også et par steder på Gozo.
Man er ikke enige om, om den gør skade på den oprindelige fauna.
#79
Det kan være godt med en ekstra "hånd" en gang imellem.
#80
"Hver en sten skal vendes" siger politikkerne. Det vil nok føre for vidt på Malta, men derfor kan man da godt trille nogle stykker om på den anden side.
Og man kan de fleste steder næsten være sikker på at finde Armadillidium vulgare, Almindelig Kuglebænkebider.
Prik lidt til den og den ruller sig straks sammen.
#81
Her er en flok i selvskab med Porcellio scaber, Grå Bænkebider der kan blive op til 2 cm. lang.
#82
Theba pisana eller Sandhill Snail er meget almindelig. Den træffes altid hvor der er klipper og sten.
Om sommeren samles de i store dynger på planter, hvor de forsegler sig for at undgå varmen.
#83
En lille snegl man tit finder under sten er denne Papillifera papillaris eller Clausilid snail.
Den kommer oprindeligt fra Italien, Korsika og Sicillien og er blevet spredt vidt omkring. Sandsynligvis med marmor.
#84
Der ligger mange af disse sneglehuse affarvede af solen. Igen skal man under er sten for at finde en med farve på.
Den er oprindeligt født med fuld hale, men den slår den af på en sten. Derfor mangler spidsen af huset.
Sneglen er altædende. Den lever af andre snegle og snegleæg. Ligesom den også spiser blade og visse arter af ledorme.
I nogle lande er den blevet indført som en biologisk bekæmpelse mod visse arter af bløddyr.
Den hedder Rumina decollata eller Decollate snail
#85
En anden lille interessant snegl, der også skal findes under sten, er Tudorella sulcata Synonym navn er også Pomatias sulcatus.
Den er helt almindelig, men den er speciel ved, at den som en af få landsnegle har et låg. Et operculum.
Man mener, den er endemisk. Altså at den kun findes på Malta.
#86
En snegl man ser overalt er Cantareus aspersum
Den er spredt over store dele af jorden og bliver nogle steder betragtet som et skadedyr.
#87
Men så kan man jo prøve at udrydde den simpelthen ved at spise den!
#88
En anden Cantareus apertus er som ung grønlig i skallen.
#89
Som voksen er den mere rødbrun.
#90
Der er mange andre snegle med hus, men lad os slutte af med
Cernuella caruanae, der lige som de fleste andre snegle undgår sommervarmen ved at kravle op i grene og forsegle sig med en membram.
#91
Her er en nøgen snegl, Yellow Slug, Limacus flavus. Den er meget almindelig.
Taget med blitz en mørk aften.
#92
De tre største øer er på tilsammen ca. 316 kvadrat km.
Alligevel er antalet af plantearter relativt højt. Ca. det halve som i hele Tyskland.
Det skyldes deres placering midt i Middelhavet, deres undergrund samt kombinationen af klippekyster, stepper, maquis og gariques.
Der er ingen store marker, som vi kender det, men små lodder der er indhegnet af stengærder.
Selv om der var geder, der græssede i landskabet, var der stadig masser af planter.
Her er en lille flok. Andre hyrder have væsentlig flere.
#93
Chrysanthemum coronarium, Crown Daisy, Kron-okseøje.
Det er mange navne, men der er også mange af dem. Især hvor der har været rodet i jorden.
#94
Nogle enkelte varierede i farven. Som her.
#95
En anden okseøje Pallenis spinosa, Spiny Golden Star, Spiny Ox-eye Daisy var også almindelig.
#96
Og den sidste okseøje fra mere stenede områder. Nauplius aquaticus, Seaside Ox-Eye Daisy.
#97
En meget almindelig gul blomst er denne Oxalis pes-caprae.
Den vokser overalt især på klipper og i murværk.
#98
Denne plante blomstrer året rundt Euphorbia pinea
#99
Ferula communis Kæmpe Fennikel er almindelig overalt. Måske nok mest i kystegne.
Især på Commino var der mange af dem. Den har en gennemtrængende duft.
#100
Daucus carota Vild Gulerod var meget almindelig og voksede stort set overalt. Måske igen med en overvægt i kystegne.
#101
Igen Daucus carota, men i en farve jeg aldrig har set før.
#102
Endnu en gulerod. Denne gang Daucus gingidium, Sea Carrot. Fra samme sted som de øvrige gulerødder.
#103
Agava americana. Agaven kender alle vel. Den gror fortrinsvis på stenede steder nær kysten.
#104
Opuntia tuna med de spiselige frugter (smager lidt som kålrabi) kom til øen for ca. 500 år siden.
Den bliver brugt som hegn, men den gror også vildt. Tak til Mats H. G. Gustafsson for ID
#105
En tidsel man så overalt var Galactites tomentosa, Boar Thistle.
Normalt var den hvid i blomsten, men det var ikke usædvanligt at se den blandet som her.
#106
En anden tidsel var denne, Silybum marianum, Milk Thistle, Marietidsel.
Findes ved vejkanter og hvor der ellers har været rodet i jorden.
#107
Cynara cardunculus Vild Artiskok er meget almindelig især i kystegne.
Den kom til øen for ca 500 år siden. Den dyrkede form hedder Cynara scolymus. Desuden findes særligt på Gozo en hybrid mellem de to.
#108
En plante der kan bruges medicinsk, men som også er giftig er Ecballium elaterium, Squirting Cucumber.
Den blomstrer året rundt og findes især steder som vejkanter og stendynger.
#109
En sjælden og rødlistet plante er denne Phlomis fruticosa. Den kan blive op til 150 cm høj og blomstrer april juni.
#110
Endnu en høj plante der kan blive op til 180 cm er Acantus mollis. Også den har helbredende egenskaber.
Den vil helst gro skyggefuldt, køligt og fugtigt. Og det kan godt blive et problem på Malta.
#111
En plante der også godt vil have det fugtigt og gerne salt er Arthrocnemum glaucum.
#112
Den groede sammen med kyst sivet Juncus maritimus. Det er også på rødlisten.
Området er meget sjældent og kun på nogle få hundrede kvadratmeter, men desværre ligner det som mange andre steder en losseplads.
#113
Igen en plante der synes at foretrække kystegne Allium commutatum eller Vild porre.
Den kan blive op til 180 cm. høj
#114
Endnu en af de lidt høje planter Antirrhinum tortuosum eller Greater Snapdragon. Den kan blive op til 1 meter høj og har også medincinske egenskaber.
#115
En man stødte på mange steder var Gladiolus italicus.
Gladiolus hentyder til bladets form = lille sværd. Og italicus måske at den oprindeligt kommer fra Italien.
#116
Endnu en plante der leder tanken hen på mad Allium subhirsutum, Hairy Garlic
Den blomstrer sidst på foråret.
#117
Og nu vi er ved mad Borago officinalis, Blå Hjulkrone.
Den findes også mange steder. Og igen en plante med medicinske egenskaber.
#118
Denne lugter som timian.
Jeg troede, det er Thymus serpyllum, Smalbladet Timian. Men det er det ikke. Tak til Mats H. G. Gustafsson
#119
Så nåede vi til en Lonicera implexa, Evergreen Honeysuckle eller Kaprifolie.
Den var lige startet med sin blomstring. Igen nær kysten.
#120
En lidt i samme gevækst Hedysarum coronarium, Clustered Sulla.
Den var i fuld flor og er ikke helt almindelig uden at være sjælden.
#121
Denne blomstere fra februar til maj. Malva sylvestis, Common Mallow
#122
Antirrhinum siculum, Sicilian Snapdragon blomstrer fra mats til juli.
Vokser gerne i gamle mure og fæstningsværker. Højde op til 50 cm.
#123
Papaver rhoeas, Valmue findes i forskellige udgaver.
Blomstrer marts til juni
#124
En anden.
#125
Denne valmue Papaver setigerum findes hist og her.
Nogle mener, det er forfaderen til de dyrkede valmuer.
#126
Meget almindelig i klipper er Silene colorata, Pink Pirouette eller Red Champion
Blomstrer januar til maj.
#127
Carpobrotus edulis, Middagsblomst er indført for ca. 500 år siden.
Den træffes vildt i naturen på stenede steder. Men den findes også som beplantning i byerne.
Blomstrer marts til juni
#128
En meget lille og smuk blomst var det, som den stod der yderst på klippen helt ud til havet i den bare sten.
Det er Carpobrotus acinaciiformis. Tak til Mats H. G. Gustafsson for ID
#129
Lathyrus clymenum er meget almindelig.
#130
Igen en af de sjældne Limonium sinuatum English Statice
#131
Asphodelus aestivus, Summer Asphodel, Common Asphodel var ved at være færdig med sin blomstring, der går fra januar til april.
Roden af unge skud blev før i tiden brugt medicinsk.
Igen en almindelig plante der trives på stenede, tørre steder og ved kysten.
#132
Langs vejkanter, mure og i dyrket land træffes hist og her Silene vulgaris, Bladder Champion.
Den blomstrer januar til maj, så den var også på det sidste. Højde op til 60 cm.
#133
En almindelig plante der gerne vil have det fugtigt. Findes i bunden af dale og langs vandløb.
Igen en der har medicinske egenskaber Cerinthe major, Honeywort.
#134
En meget smuk blomst der træffes spredt over alt er Ornithogalum arabicum, Large Star of Betlehem.
Den blomstrer april til maj. Og den er fredet. Må ikke plukkes.
#135
Lagurus ovatus, Hare's tail Grass og Hordeum leporinum, Hare's tail Berley vokser her side om side.
De sås overalt.
#136
En almindelig stedsegrøn plante på klipper langs kysten er denne, der blomstrer maj til juli.
Sedum sediforme, Mediterranean Stonecrop. Det er imponerende den kan gro her.
#137
Erica multiflora, Erica lyng stod på klipper.
Den er fredet og må ikke plukkes.
#138
Trifoleum stellatum, Star Clover var ved at være færdig med at blomstre.
Men køn er den.
#139
Endnu en smuk kløver. Denne gang Psoralea bituminosa, Pitch Clover.
Når man nuldrer bladene lugter de af harpiks (pitch).
#140
Der findes 2 slags Convolvolus. Convolvolus elegantissimus og Convolvolus althaeoides.
Jeg mener dette er Convolvolus althaeoides, da den anden har mere hvidt i centrum.
#141
En plante der tilsyneladende kan gro på den bare sten er Sedum caeruleum, Azure Stonecrop.
Den findes mange steder.
#142
Anagallis arvensis, Scarlet Pimpernel findes mange steder. Tit i nærheden af dyrkede områder.
Der er en blå udgave.
#143
Og en rødlig variant af samme som ovenstående.
#144
Moraea sisyrinchium, Barbary Nut Iris er almindelig på stenet, fladt grund.
Blomstrer april til juni.
#145
Bellardia trixago, Mediterranean Bartsia er en parasit på andre planter ved at gennembore deres rødder og hente vand fra dem. Blomstrer april til maj.
#146
Her er en anden plante, der snylter. Især på Chrysanthemum coronarium. Men også på en del andre.
Den hedder Orobanche pubescens og blomstrer april til maj. Almindelig.
#147
En mere af samme slags.
#148
Og endnu en variation af Orobanche pubescens
#149
En lidt anderledes hyacint er denne Muscari comosum Tassel Grape Hyacinth.
Den er almindelig, men var ved at være færdig med at blomstre.
#150
En plante der er endemisk for Malta. Dvs sige, den findes kun her.
Orobanche muteli var. melitensis, Maltese Sorrel Broomrape.
Den findes også med blå nuancer. Almindelig. Blomstrer april til maj.
#151
Anacamptis urvilleana, eller Maltese Pyramidal Orchid blomstrer februar til marts.
Mange steder så man kun de næsten visne blade, men der var heldigvis enkelte tilbage.
Den er almindelig stenede steder og selvfølgelig fredet. Og findes mange steder.
#152
En anden Anacamptis, men denne gang en Anacamptis pyramidalis, Common Pyramidal Orchid var også jævnligt forekommende og på vej i blomstring, der foregår fra maj til juni.
Om dagen dufter den af vanilie, men til aften lugter den af ged!
#153
En mere af samme i en lidt anden farve
#154
Orhis fragrans, Fragans Orchid ses hist og her.
Blomstrer april til maj.
#155
De fleste træer er forlængst fældet på Malta. Et par skal nævnes her.
Ricinus communis, Kristpalme eller Olieplante er importeret for ca. 500 år siden.
Frøene der indeholder ca. 50% olie koldpresses, og olien bruges i kosmetik og maling og lak.
Tidligere blev den også anvendt som amerikansk olie.
Dyrkes i Danmark som enårig prydplante.
#156
Acacia saligna, Acacie træet kom til øen for ca. 500 år siden, og det er blevet brugt til utallige formål.
Da det spreder sig meget kraftigt, er det nu blevet forbudt at plante det.
#157
I en havneby havde en
Pagurus prideaux, Eremitkrebs forvildet sig op på et slæbested.
Den har som regel en
Adamsia palliata, søanemone på skallen.
Det er de "hår" og sorte "klatter" man kan se. Søanemonen beskytter krebsen. Til gengæld får den madrester fra den.
Her traver den af sted for at komme tilbage i vandet.
#158
Jeg ville imidlertid gerne se så meget af krebsen som muligt, så jeg vendte den om på ryggen for at lokke den frem.
Selv om jeg lå på kajen og ventede længe, gemte den sig bag sine klosakse og kom ikke frem.
En kvinde havde et stykke tid kikket undrende på mig (det forstår jeg faktisk godt), og til sidst kunne hun ikke dy sig længere, men kom hen og spurgte hvad jeg lå der efter.
Jeg forklarede, at der var en krebs i sneglehuset, som jeg ville have et billedet af.
"Det tror jeg ikke på. Lad mig se" sagde hun. Tog sneglehuset og rystede det kraftigt for at få den ud.
Nu er krebsen ikke særlig lang, så den gemte sig forskrækket oppe i toppen af huset og var helt ude af syne.
"Der kan du se. Det var det, jeg sagde. Det er tomt!" sagde kvinden triumferende. Hvorefter hun gik tilbage til sit meget lille bord, hvorfra hun stod og solgte kapers - i løs vægt.
Efter den rystetur ville krebsen slet ikke frem mere, så jeg endte med at smide den tilbage i havnen, hvad den sikkert kun var glad for. Og jeg kunne gå og more mig resten af dagen.
Her ligger den og holder øje med mig. Man kan lige skimte øjnene.
#159
Så var denne Clibanarius erythropus, Eremitkrebs straks mere samarbejdsvillig.
Den var blevet spærret inde i et vandhul i klippen på kysten.
Den er fåtallig uden at være sjælden.
Sneglehuset er Pisania maculosa, der findes i Middelhavet og ved Azorerne.
#160
Ved samme havneby var et par fyldte havdambrug blevet ødelagt i blæst. Så nu stod lystfiskerne og grinede mens de trak fisk op af havet
Det ene dambrug var trukket delvist op på stranden, og jeg skulle selvfølgelig se, hvad der gemte sig under det.
Der var temmelig mange Lepas anatifera, Langhalse.
Herhjemme ser vi dem kun ved vestkysten på drivtømmer.
#161
Det at gå en tur langs stranden og samle skaller som herhjemme kunne godt have sine begrænsninger.
Sandstrande findes kun meget få steder, og det medfører selvfølgelig, at de er overrendte.
Mange steder var det som her slet ikke muligt at komme ned til vandet, men det afholdt ikke de modige fra at forsøge at fange en fisk.
#162
Her er en
Pisania maculosa kommet for tæt på land, så jeg fik et billede af den.
Den holder til på stenede grunde.
#163
Jeg er absolut ikke sikker på alle disse, men jeg vover det ene øje. Set fra venstre startende for oven:
1: Patella rustica. 2: Glat hjertemusling 3: Tellina serrata. 4: Tellina richardi 5: Acanthocardia ...?
#164
Og 5 mere jeg ikke har et bud på.
#165
En del gopler var drevet i land. Er det mon Pelagia noctiluca, Luminescent Jellyfish?
#166
Malteserne er tossede med fyrværkeri. I den sidste uge i april har forskellige byer en aften med fyrværkeri.
Det afsluttes med en konkurrence over 3 aftener i hovedstaden Valletta for at finde hvilket fyrværkeri firma, der har det flotteste.
Så her slutter jeg også.
#167
