Almindelig judasøre

Svampen Almindelig judasøre Auricularia auricula-judae træffes oftest på grene af hyld. Og tit nær havet.

På yderbeklædningen af et træhus i en havn har der gennem en hel del år også vokset nogle på de malede brædder.

Her ses de flercellede hyfer, der er forgrenede tråde, som tilsammen udgør svampens mycelium.

Og her er frugtlegemerne af selve svampen. 

Amerikansk knivmusling

Amerikansk knivmusling Ensis leei har svagt buede skaller, der kan blive op til 16 cm.

Den findes i alle danske farvande, og da den smager godt, fiskes den nogle steder kommercielt. 

Den kan kendes på det trekantede aflange lukkemuskelmærke i forenden.

Glat bænkebider

Glat bænkebider Oniscus asellus kaldes også murbænkebider.

Den lever i og af fugtigt træ og blade. Den kan ikke rulle sig sammen og er mest fremme om natten.

Æggene bærer hunnen rundt på i en rugepose, og larverne bliver her til de er blevet til små unger.

Stenskolopender

Stenskolopender Lithobius forficatus kan kendes på, at de voksne dyr har 15 par ben, medens de unge har lidt færre. Som den eneste danske skolopender kan den blive 30 mm. lang. Andre arter har mere end 15 par ben og bliver ikke mere end 20 mm. lange.

Den kan have op til 49 led i antennerne. Denne har 35 som er dens minimum.

 

Den kan også kendes på, at den har mange punktøjne.

Her ses dens giftkroge, og under dem kan man ane dens tænder. Som den eneste art har den mere end 2 tænder på hver kæbe.

På de bagerste 4 sæt ben har den på hofterne nogle hvide porer.

 

Krystal-støvbold

Krystal-støvbold Lycoperdon perlatum er meget almindelig og ses mest sidst på efteråret. Den vokser i jord. Både højden og diameteren på disse lyse fra september er ca. 4 cm. 

Disse, der voksede under grantræer, stammer fra midt i februar og er derfor mere mørke i farven.

Bemærk mønsteret omkring piggene.

Kornsne

Kornsne kaldes også snehagl.
Det er dråber af finregn, der er frosset sammen til små korn på deres vej ned til jorden.

Orange vægmejer

Orange vægmejer Opilio canestrinii er meget almindelig i hele landet.

Den voksnes krop og lår er orange, og det der er kendetegnende for arten og adskiller den fra andre er, at højen mellem øjnene er hvid.

Kølle-stødsvamp

Kølle-stødsvamp Xylaria polymorpha er meget almindelig i Danmark og kan ses hele året.

Den kan blive op til 8 cm. høj og er kølleformet, men meget afvekslende i udseende. Den gror på løvtræ.

Overfladen er tør og mørk med små prikker. Det er åbningerne til de sorte frugtlegemerne. Disse ses siddende i det hvide fællesvæv under overfladen.

Den er hård - nærmest som en gulerod i samme tykkelse.

Et par larver har fundet ind i fugtlegemerne.

Efterårsgravehveps

Efterårsgravehveps Mellinus arvensis er meget almindelig og træffes fra juni til september.

Trepigget hundestejle med Glugea anomala og Sortplet-ikten

Trepigget hundestejle kan blive angrebet af en svamp, der hedder Glugea anomala.
Det er disse runde kugler,  der indeholder sporer.

Men bemærk at både svampen og fiskens er fuld af små sorte pletter.
Det er en fladorm, Sortplet-ikten som også ses på torsk. Læs mere her: Sortplet-ikten

Gelis areator

Gelis areator er en snyltehveps, der benytter sig af mange forskellige værter.
Den kan kendes på det orange på de 2 første led på bagkroppen.
For at få denne bestemt til art henvendte jeg mig til en ekspert, Simon Haarder, der igen henvendte sig til en anden ekspert, Jonas Lutz. Så tak til dem begge.

Dens vært var en Coleophora alnifoliae Se linket her: coleophora alnifoliae